Jo større kropsbevidsthed du har og jo bedre du er til at holde fokus på åndedrættet jo færre gener vil du opleve i graviditeten og jo nemmere vil det blive, at bruge din vejrtrækning som smertelindring under fødslen.
Bevidst vejrtrækning udløser de gode hormoner, der ud over at hjælpe dig med et større overskud i hverdagen også mindsker stress, gør os gladere og sørger for, at vi er afspændte.
Fokus på krop og vejrtrækning er et vigtigt redskab til, at arbejde bedst muligt med din fødsel. Ved at lære at holde fokus på vejrtrækningen, beroligere du kroppen og vise den, at du har kontrol over situationen.
På holdet laver vi yogaøvelser og teknikker der gør, at din krop bliver stærkere og smidigere og du bliver bevidst om din vejrtrækninger.
Åndedrætsmusklen er på arbejde, både i graviditeten, under veer og i vepausen, derfor styrker vi den, så den er stærk og kan klare det store arbejde og du bliver bevist om den.
Vi starter hver mandag med en times fødselsforberedelse, hvor vi gennemgår forskellige emner som “fødslens opstart og faser”, “plukkeveer/veer” “ smertelindring”, “fødestillinger”, “partnerens rolle” samt “amning”. Der er selvfølgelig også tid til alt det, der fylder mest hos dig.
Alle kan deltage- også selvom du ikke har prøvet yoga før eller har gener. Vi anbefaler du starter så tidligt som muligt i din graviditet.
Holdet kører hver mandag fra 10-12 i de skønne lokaler hos:
Synergihuset
Priorgade 1A
4200 slagelse
Tilmelding foregår på mail info@storkereden.nu eller 26 84 04 00
Pris kr. 250,- pr. gang
Der ydes tilskud fra Sygesikring Danmark
Næste holdstart
Kontakt os for dato og tid for opstart - eller se vores facebook profil.
